Optimering af førsteledsbehandling efter akutte knæskader

Forskningsprojektet e-knee har til formål at optimere den indledende behandling af borgere med akutte knæskader. 

Dette gøres ved at give tidlig adgang til genoptræning hos en fysioterapeut samt adgang til støtte og informations ressourcer. Tanken er, at denne tidlige indsats for borgere med akutte knæskader giver de bedste betingelser for at komme godt videre efter skaden og for at træffe vigtige beslutninger vedrørende behandling både på kort og på lang sigt.

Hjemmesiden som du er inde på lige nu, er et vigtig led i denne tidlige indsat efter knæskaden. 

Den første tid efter skaden er ofte præget af usikkerhed og spørgsmål om, hvilken betydning skaden kommer til at have for ens dagligdag og hvilken behandlingsstrategi man skal vælge for at komme bedst muligt videre efter knæskaden. 

Baseret på undersøgelser af, hvad borgere med akutte knæskader oplever i den første tid efter skaden og hvilke behov de har, har vi derfor udviklet denne hjemmeside med materiale der dækker information om forskellige skadestyper, den anbefalede behandling, praktiske tips til dagligdagen tidligt efter en knæskade, øvelser for knæet og materiale og øvelser som man kan anvende til at få ro på tankemylderet som ofte fylder en del den første tid efter knæskaden.

Vi håber at du får gavn af at bruge hjemmesiden og vi hører gerne fra dig, hvis du føler at der mangler elementer som er vigtige at belyse i den første tid efter knæskaden.